Hurra, for havnefestival 2021
Her på siden finder du information om alle aktiviteter og oplevelser
Rungsted Havnefest tilbage efter corona-pause Vi er glade for at vi kan genoptage den hyggelige tradition i weekenden 27.-29. august 2021.
Fredag-søndag 27.-29. august er der bl.a. Fest på Promenaden, Ankers Tivoli, krabbefangst, kajaksejlads, musikalske indslag og børneloppemarked
Efter tvungen corona-pause sidste år er Rungsted Havnefest tilbage: Fredag-søndag 27.-29. august kommer der ekstra fut i aktiviteterne på havnen.
- Vi er glade for at kunne genoptage dette populære indslag på Havnen – og vi tager en masse af de kendte ting med og supplerer med lidt nyt, fortæller Ulla Joensen fra foreningen Rungsted Havns Venner, som står bag.
Det betyder bl.a. at Ankers Tivoli får hjulene til at snurre på den stor p-plads. Fredag aften er der særlig fokus på Promenaden med feststemning. Lørdag aften er der koncert og søndag er ikke mindst børnenes dag - her kommer Frede Frost forbi Teltet kl. 13 & 15. Desuden er der børneloppemarked fra kl. 11 (det koster 25 kroner at få en bod. Tilmelding og oplysninger hos Susie Bai Jensen 24 49 13 89).
Og for børn er der i øvrigt alle dagene igen i år mulighed for at fange krabber.
Rungsted Havns mange populære butikker, caféer og restauranter giver også deres bidrag til at skabe en feststemning.
Flere af havnens søsportsforeninger vil holde åbent hus og give mulighed for at prøve deres disciplin – du kan eksempelvis prøve at sejle kajak.
Og en nyhed fra sidste gang har bidt sig fast: I Promenadens østlige del rykker 14 boder ind med forskellige tilbud.
Find alle detaljer om havnefestens aktiviteter her
Se hvad der sker de forskellige dage under havnefesten her
PROGRAM FOR HAVNEFESTEN
Fredag 27. august
Fra eftermiddag: Fang krabber i bassinet
16-24: Ankers Tivoli
19-21: Musik med Daniel Nielsen og Vinsmagning hos Sct. Thomas på Promenaden.
19.30: Jumping Jacks i Teltet.
Aften: Fest på Promenaden.
Lørdag 28. august
Hele dagen: Fang krabber i bassinet
Kl. 10-17: Gæsteudstillere med spændende produkter for enden af promenaden ved Mash.
Kl. 11 & 13: Med instruktørvejledning og lån af våddragt, kan du prøve havsvømning
Kl. 11-17: Rungsted Kajakklub har åbent hus, du har mulighed for at prøve en kajaktur i vandet.
Kl. 12-24: Ankers Tivoli har åbent
Kl. 12-15. Prøv standup-paddle ved Gumpel.
kl. 12-15. For de nysgerrige børn kommer Politiet og fortæller lidt om dem selv.
Fra Frokost: Helstegt pattegris hos Kajens Fisk & Vildt
Kl. 14: Mød Lurblæserlauget Lurendrejerne fra Hørsholm-Rungsted Vikingelaug på tur rundt på havnefesten
kl.18.30-20.30: Peter Sauer gi’r den gas med Kim Larsens-sange i Teltet.
kl. 21.00: Claire i Teltet.
Søndag 29. august
Kl. 10-15: KDY tilbyder en sejltur i en J/80-kølbåd med instruktør ved Bro 8.
Kl. 10-16: Gæsteudstillere med spændende produkter for enden af promenaden ved Mash.
Kl. 11 & 13: Med instruktørvejledning og lån af våddragt, kan du prøve havsvømning
Kl. 11-16: Ankers Tivoli er åbent
Kl. 11: Børneloppemarked.
kl. 11-15: Skattejagt for børn op til 15 år.
Kl. 13 & 15 Frede Frost underholder børnene i Teltet.
Kl. 14-16: Ansigtsmaling for børn på promenaden hos Pistache/Sct. Thomas
Kl. 11-17: Rungsted Kajakklub har åbent hus, du har mulighed for at prøve en kajaktur i vandet.
Kl. 14: Mød Lurblæserlauget Lurendrejerne fra Hørsholm-Rungsted Vikingelaug på tur rundt på havnefesten